For 30 år siden satte Coop som de første økologi på hylderne. I dag er det mainstream. Men Coops CSR-chef, Signe Frese, skriver, at supermarkederne ikke kan klare omstillingen uden hjælp fra både forbrugerne, som skal tilvælge bæredygtige varer, og politikerne, som skal fastsætte rammerne.
Af Signe Frese
Når vi står i køen ved kassen nede i Brugsen og skal handle ind til aftensmaden i ulvetimen torsdag eftermiddag, tænker de færreste nok på, hvordan man som forbruger kan løse klimakrisen eller indfri de 17 verdensmål. Men sandheden er, at man som forbruger har mere indflydelse på verdens gang end man måske tror eller vil indrømme.
Ligeledes bærer dagligvarehandlen som branche naturligvis både et ansvar, men også store muligheder, for at flytte verden i en grønnere retning. Bag hver eneste vare gemmer der sig en historie og et fodaftryk. Og dagligvarehandlens magt er stor. Bare i Coop har vi over 40.000 varenumre og 5 mio. kundetransaktioner om ugen. Vores valg præger både forbrugerne, leverandørerne og samfundet som helhed.
Initiativer i dagligvarehandelen
Det er en vigtig rolle for dagligvarehandlen at introducere nye bæredygtige produktgrupper til den brede befolkning. For eksempel var Coop den første dagligvarehandel der satte økologi på hylderne tilbage i 1989. Dengang blev det oplevet som et kæmpe sats og blev mødt med megen panderynken og ”det bliver aldrig til noget”- kommentarer fra både landbruget og forbrugerne.
Men nu står vi her, mere end 30 år efter, hvor intet supermarked med respekt for sig selv ikke har et solidt sortiment af økologiske varer. Ja, økologi er ligefrem gået hen og blevet mainstream, og jeg tror at det i dag er svært at finde et køleskab i danskernes hjem, hvor der ikke har sneget sig en økologisk vare ind.
Også for landbruget har økologien vist sit værd. Eksporten af økologiske varer til udlandet er blevet en milliardforretning. I dag er det nye sort vegetar- og veganerløsninger samt bæredygtig emballage, hvor butikkerne kæmper om at være mest miljøvenlige.
Men hvad de færreste nok ved er, at inden en vare overhovedet kommer på hylden, stiller nogle supermarkedskæder en række krav, der ligger ud over, hvad lovgivningen kræver. I Coop havde vi ved sidste optælling knap hundred af sådanne varekrav. Krav, som de færreste forbrugere kender til, men som har stor betydning for den måde varen bliver produceret på eller for forbrugernes sikkerhed.
Nogle af kravene handler om at undgå, at der i varerne er skadelig kemi, som er under kraftig mistanke for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Det gælder for eksempel bisphenoler og fluorstoffer. Fordi vi har haft disse varekrav igennem en årrække betyder det, at vi i år fik helt udfaset 12 skadelige kemikalie-grupper fra vores Änglamark-serie. Det er ikke sket på grund af forbrugerpres eller lovgivning, men fordi Coop har udvist rettidig omhu. Disse krav har blandt andet inspireret politikere i USA til at få vedtaget lovgivning om udfasning af de farligste stoffer, og det er dermed et eksempel på, at supermarkedernes krav ofte lægger kimen til fremtidig lovgivning – også i Danmark.
Forbrugernes ansvar
Men supermarkederne kan ikke klare det alene. For selvom forbrugerne har mange holdninger til bæredygtigt forbrug, kan jeg se i salgstallene, at det desværre ikke altid bliver omsat til konkret handling i butikkerne. Vi kan i Coop sætte nok så mange ansvarlige varer på hylderne, men hvis ikke kunderne køber dem, ryger de af hylden igen. Det er ærgerligt, for man har som forbruger større indflydelse end man måske lige går og tror.
I langt de fleste butikker fungerer bestillingssystemet for varer sådan, at det automatisk bestiller hjem alt efter, hvad der er blevet solgt i den forgangne uge. Er der blevet købt ti procent mere økologisk leverpostej, så bestiller systemet ti procent mere økologisk leverpostej hjem. Jeg kender til få muligheder i den grønne omstillingsrejse, hvor man hver eneste dag kan gøre sin indflydelse gældende, og hvor der bliver eksekveret få dage efter.
Det er et fælles ansvar, hvis vi skal skabe en bæredygtig omstilling, men ikke alle kunder går op i bæredygtighed, kødfrie dage og økologisk naturvin. Faktisk er det rundt regnet kun ti procent af forbrugerne, som kan kategoriseres som ”idealister”. Og i et lille land som Danmark er der overraskende stor forskel på, hvad kunderne efterspørger. I butikker i Københavnsområdet skal man lede længe for at finde en vare, der ikke bærer et eller andet bæredygtighedsmærke, mens det er lige modsat i en butik af samme type i Vestjylland.
Det afspejler ganske enkelt forbrugernes præferencer. For nogle kunder er bæredygtighed vigtig, for mange er det især prisen, og for et temmelig stort segment kunne man godt tro, at den vigtigste parameter for valg af indkøbssted er muligheden for at parkere tæt på indgangen. Sådan er vi så forskellige. Men generelt for alle danskere gælder det, at vi bruger meget lidt af vores disponible indkomst på mad i forhold til andre lande. Vi kan sagtens bruge store summer på et nyt samtalekøkken med hele udstyrspakken, men går i selvsving hvis mælken stiger med en krone.
Politikerne har ansvar
Det er derfor også en fejl at tro, at markedskræfter alene kan drive en grøn omstilling, selvom mange politikere gerne ville reducere planetens fremtid til et forbrugerpolitisk spørgsmål, der kan løses med en ny mærkningsordning.
Forbrugerne reagerer typisk meget stærkt på nære, konkrete spørgsmål, som f.eks. overemballering af fødevarer eller mikroplastik i karklude. Omvendt er det en stor udfordring at få forbrugere til at handle på de mere abstrakte og langsomt indtrædende udfordringer, der ikke påvirker vores hverdag direkte, såsom klimaforandringer eller tab af biodiversitet. At plantebæltet flyttes et par grader mod nord på grund af klimaforandringerne betyder ikke noget for den enkelte, og man kæder det ikke sammen med bøffen fredag aften.
Den type af problemer kan ikke bare klares ved at tilføje endnu en mærkningsordning til det efterhånden omfattende katalog over mærkningsordninger. Dertil er problemerne for store og for presserende. Her er der brug for politisk handling, som kan sætte retningen for hele samfundet.
Det gælder også andre områder såsom skadelige kemiske stoffer, som er overalt i vores hverdag, men som er umulige at undgå som ”menig” forbruger. I efteråret 2017 opfordrede vi derfor politikerne til at regulere feltet og forbyde de farligste stoffer. Selvom kampagnen resulterede i mere end 24 tusind underskrifter, og der blev afsat flere penge til forskning, mangler vi stadig at se reel politisk handling, som kan beskytte forbrugerne.
I Coop mener vi at forretning og ansvarlighed skal gå hånd i hånd, og med forretningen som udgangspunkt har vi en ambition om at rykke både branchen, leverandørerne og forbrugerne i en mere bæredygtig retning. Og selvom vi ikke er i mål endnu, er der mange gode eksempler på, hvordan dagligvarehandlen er med til at rykke samfundet i en mere bæredygtig retning. Men det kræver også opbakning fra forbrugerne og forståelse fra politikerne for, at det hele ikke kan løses med en ny mærkningsordning.
Foto: News Øresund, Malmö, Sweden (Creative Commons Licence)
