Anmeldelse: Ny bog argumenterer for indførelsen af borgerløn i Danmark. Jesper Jespersen, RUC, anmelder bogen.
Af Jesper Jespersen
Dette er en lille, men ambitiøs debatbog. Heldigvis skrevet af en forfatter, der har beskæftiget sig med emnet igennem mange år. Det er en absolut fordel; for idéen med borgerløn, dvs. et beløb udbetalt til alle borgere uanset social status, indtægt og formue, er ikke ny. Bogen ridser tidligere forslag og diskussioner op.
I en dansk sammenhæng er det uden sammenligning det forslag i bogen Oprør fra Midten fra 1978, som påkaldte sig størst interesse. Det blev diskuteret intenst op gennem 1980’erne og kulminerede i begyndelsen af 1990’erne med vedtagelsen af en lovgivning, der gav ret til bl.a. børnepasnings-, uddannelses- og (hold godt fast) sabbatorlov fra arbejdsmarkedet på (næsten) fulde dagpenge. Men dengang var adgangen til disse borgerlønslignende tiltag knyttet snævert til arbejdsmarkedet og kun for dagpengeberettigede.
I takt med at beskæftigelsessituationen bedrede sig og mere neoliberale vinde blæste ind over landet, ebbede både sabbatordningerne og borgerlønsdiskussionen ud. Men Erik Christensen og en lille gruppe med ham holdt fast i idéen, som nu er ved at få en renæssance i andre lande; men i lille skala og ofte med sigte på at løse specifikke sociale problemer på en billig måde.
Bogens styrke er, at den på en let læselig måde giver et overblik over det samfundsmæssige perspektiv, hvori borgerløn burde indgå i form af en integreret del af en ”fortælling” med en langt større dagsorden. Det handler ikke kun om social politik; for Erik Christensen er der tale om en grundlæggende frigørelsesproces fra lønarbejdets tvang som primær kilde til pengeindkomst. Hvis borgerløn gennemføres på et niveau, der sikrer en rimelig levestandard, så kan borgeren selv vælge mellem en langt bredere vifte af ”arbejdsopgaver”. Herved ville bl.a. frivilligt arbejde, deltidsarbejde og muligheden for at sige nej til meningsløst arbejde blive en realistisk mulighed. Det forklarer også, hvorfor både arbejdsgivere og fagbevægelse er modstandere af en ubetinget borgerløn.
Men for at idéen om denne mangfoldighed af arbejdsformer skal virke overbevisende, så vil det kræve, at samfundsstrukturerne også fik en form, hvorigennem disse valgmuligheder kunne realiseres, f.eks. som en strategi for bæredygtig udvikling, så der var adgang til meningsfulde arbejdsopgaver (lønnet eller ulønnet) for alle. Hvorved arbejde blev en ret, og ikke kun en pligt for at opnå sociale ydelser. Etableringen af disse strukturer diskuteres desværre ikke. ”Fuld beskæftigelse” og ”bæredygtig udvikling” nævnes, men hvordan?
Bedre bliver det ikke, når spørgsmålet om, ”hvem skal så betale”, skal besvares. Det lykkes forfatteren mere eller mindre elegant at drible uden om dette spørgsmål ved ikke at stille det. Der gennemføres end ikke et simpelt regnestykke, der kunne illustrere størrelsesordenen. Hertil ville forfatteren med rette indvende, at det regnestykke ville kræve modregning af sociale ydelser og pensioner. Men det ville have været mere overbevisende, hvis i hvert fald nettobeløbet havde været beregnet. Og dernæst hvor finansieringen skulle komme fra. Her nævnes, at den kan tages ud af en lidt metafysisk ”samfundsdividende”, eller den kunne knyttes til en ØD/OD-reform. Men uanset hvilken metafor, der benyttes, så er det vist svært at benægte, at regningen skal betales, so oder so, gennem øget beskatning; for borgerløn, hvis den skal opfylde forfatterens utopi, vil indebære en massiv omfordeling i forhold til dagens Danmark.
Jeg har megen sympati for bogen og dens visionære indhold; men det er svært at nægte, at der i høj grad savnes et bind to. Forslagets (økonomiske) realisme forbliver ubesvaret. Det er ærgerligt; for det giver kritikerne alt for frit løb, og risikerer herved at sætte fortalerne skakmat. Så mens vi venter på bind to, vil jeg tillade mig at tilføje et spørgsmålstegn til bogens titel ”På vej til BORGERLØN?”.
Erik Christensen
På vej til Borgerløn
127 sider.
Vejl. pris 190 kr.
Forlaget Hovedland, 2017
