Nyheder fra NOAH og omegn. Denne gang om ny rapport fra NOAH, som kritiserer tendensen til at lave naturbeskyttelse via markedet. Læs også om ny, nordisk rapport om bæredygtig kost, som NOAH har bidraget til.
Markedet kan ikke passe på naturen
Af Nanna Langevad Clifforth, NOAH Madsuverænitet
Jorden oplever i dag den største masseuddøen i 65 millioner år. EU’s løsning peger i stigende grad mod at overlade naturbeskyttelsen til markedet efter devisen om, at vi passer bedre på det, som har en pris. Men markedet er en ringe naturbeskytter.
Naturen bliver i stigende grad privatiseret og handlet med under påskud af, at man vil redde den gennem offsetting. Forureneren køber sig simpelthen ret til at blive ved med at forurene. Samtidig gør tilgangen det lettere at få lov til at ”udvikle” naturområder, hvilket kan betyde, at udvikler-trangen går ud over områder, der før var beskyttede. Offsetting vender ”forureneren betaler”-princippet på hovedet, så det ender som et ”retten til at forurene”-princip.
Offsetting er udtryk for, at finansielle motiver og markedstankegang spiller en større og større rolle i økonomien, og for at profit i stigende grad skabes gennem finansielle kanaler og ikke gennem den virkelige økonomi ved handel med fysiske produkter og produktion. Mindre håndgribelige sektorer som for eksempel natur, biodiversitet og økosystemfunktioner sættes på finansielle formler, så nye varer og markeder skabes, og ny profit kan opnås.
Ved vareliggørelse tilsidesættes direkte regulering, juridiske restriktioner, planlægning, offentlig deltagelse og ethvert tiltag, der ikke er baseret på privat ejendomsret og virker gennem markedet. Det bliver med andre ord en måde at undgå regulering på. Offsetting ender som udemokratisk ressourceforvaltning og løser ikke krisen for naturen og biodiversiteten.
Læs NOAHs nye rapport om naturen som handelsvare på NOAHs hjemmeside noah.dk.
Rapport kommer nærmere definition på bæredygtig kost
Af Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, NOAH Madsuverænitet
NOAH har i samarbejde med NGO’er fra Finland, Norge og Sverige lavet rapporten Future Nordic Diets. Her konkretiserer vi, hvad det er bæredygtigt at spise, hvis vi på samme tid ønsker at minimere miljø- og klimapåvirkningen og sikre mad til så mange som muligt.
Af hensyn til miljøet reducerer vi det dyrkede areal i Danmark med 15 pct. og tager udgangspunkt i økologiske produktionsmetoder, bl.a. for at tilgodese biodiversitet og vandmiljø. Vi antager, at omkring en tredjedel af det dyrkede areal skal lægges ud til kvælstoffikserende afgrøder (som f.eks. kløvergræs) for at sikre næringsstofforsyning i de økologiske sædskifter.
Rapporten viser, at vi i gennemsnit kan spise ca. 80 gram kød per uge, hvis vi primært har husdyr, der har en funktion som naturplejere, samt dyr, der kan fodres med rester fra fødevareindustrien. Det vil medføre, at forbruget af mælkeprodukter skal halveres i forhold til det nuværende. Kostens klimabelastning bliver omkring 0,36 ton CO2e per person per år. Hvis dette scenarie gennemføres, kan vi i Danmark brødføde knap 12 millioner mennesker, og udledningen af drivhusgasser fra kosten (per person) begrænses til 12 pct. af det nuværende.
Lader vi også kløvergræsset fra sædskifterne indgå som foder, kan vi spise ca. 150 gram kød per uge og opretholde vores nuværende forbrug af mælkeprodukter. I dette scenarie vil kostens klimabelastning blive ca. 0,48 CO2e. Til gengæld vil det danske areal kunne brødføde ca. 14 millioner mennesker, mens udledningen af drivhusgasser fra kosten (per person) begrænses til 14 pct. af det nuværende.
Begge scenarier er balanceret, så vi får dækket vores behov for proteiner, kulhydrater og fedt, hvis vi supplerer med fisk én gang om ugen.
