Hvis Danmark ikke hæver ambitionen, kan vi risikere ikke at nå omstillingen til et lavemissionssamfund i tide. Det vurderer Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, i denne kommentar til de forestående forhandlinger om en ny energiaftale. Det kræver bl.a. højere mål for andelen af vedvarende energi i 2030 og satsning på elbiler.
Af Peter Birch Sørensen
I Danmark er vi kommet godt i gang med omstillingen til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. CO2-udledningerne var i 2015 ca. 30 pct. lavere end i 1990, oftere og oftere kan vi dække vores strømforbrug med el fra vindmøller og solceller, og udfasningen af kul er mange steder i landet i fuld gang. Vi har historisk set været gode til at overholde vores internationale forpligtelser, som f.eks. Kyotoforpligtelsen eller de fleste af EU-målene for 2020. Så Danmark er kommet godt fra start, men der er stadig lang vej til det lavemissionssamfund, som vi skal omstille os til for at leve op til Parisaftalen, der har til formål at begrænse de globale temperaturstigninger til 2 grader med sigte på 1,5 grad.
At Danmark er kommet godt i gang skyldes primært, at vi har plukket de lavthængende frugter først. Nu er tiden kommet til at kigge lidt højere op i træet. Om kort tid skal Folketinget prøve at blive enige om en ny energiaftale, og den kommer til at have afgørende indflydelse på næste fase af den grønne omstilling. Vi er stadig et stykke vej fra at have 100 pct. grøn strøm i stikkontakterne, og derfor er det vigtigt, at den kommende energiaftale sørger for, at udbygningen med vedvarende energi ikke blot fortsætter, men også kommer op i tempo for at kunne omstille til en fossilfri energiforsyning senest i 2050.
Højere delmål for 2030
Aftalen bør have et ambitiøst delmål på vejen mod 2050, og Klimarådet foreslår, at Danmark sætter sig som delmål at nå op på 55 pct. vedvarende energi i 2030. I dag ligger vi på cirka 30 pct. vedvarende energi, og det forventes, at uden nye tiltag vil vi komme op på godt 40 pct. i 2030. Der skal altså en række nye politiske initiativer til, før vi når målet om 55 pct. vedvarende energi.
Først og fremmest skal vi fortsætte udbygningen med vindmøller og solceller. På land er der mange vindmøller, som inden for de næste 5-10 år skal pilles ned, og forhåbentlig kan de blive erstattet med nye og mere effektive vindmøller. Vi ser dog en stigende tendens til modstand mod vindmøller i nogle lokalområder. Det kan gøre det nødvendigt at planlægge flere havvindmølleparker, som er faldet meget i pris de sidste par år.
Uanset om vi placerer vindmøller på havet eller i landskabet, kommer vi ikke uden om, at tempoet skal sættes markant op. Fra 2000 til 2016 blev der i gennemsnit opført næsten 300 MW vind og sol om året. I 2018 og 2019 lægges der op til, at der kun skal udbygges med ca. 100 MW om året. Men fra 2020 til 2030 skal vi op på mindst 500 MW om året, hvilket er næsten en fordobling i forhold til perioden 2000-2016. Og efter 2030 skal vi skrue yderligere op for udbygningen med vind- og solkapacitet for at være på rette vej mod 2050. Dette kan ses i figuren.
Figuren viser den historiske udbygning med sol- og vindkapacitet sammenlignet med behovet for bruttoudbygning i perioden 2020-2030 og 2031-2050. Perioden 2020-2030 indeholder tre elementer: De allerede planlagte projekter (grøn), f.eks. havvindmølleparken Kriegers Flak, den yderligere nødvendige bruttoudbygning for at nå 50 pct. vedvarende energi i 2030 (rød) og den ekstra nødvendige bruttoudbygning, det kræver for at gå fra 50 til 55 pct. vedvarende energi (skraveret rød).
Flere mener, at man inden længe kan opstille vindmøller og solceller uden offentlige støttekroner. Men Klimarådets beregninger viser, at udbygningen med vedvarende energi ikke kommer af sig selv de nærmeste år. At vedvarende energi på sigt bør kunne klare sig uden støtte, kan ingen være uenig i, men når man regner på det, ser der ud til at være behov for støtte et godt stykke ind i næste årti, selvom priserne på vind- og solenergi fortsætter med at falde. Det er altså vigtigt, at en ny energiaftale både kan håndtere en situation, hvor vind og sol kræver støtte, samt en situation, hvor der ikke længere er behov for at give støtte.
Alle sektorer skal med – også transporten
Men det er ikke kun et spørgsmål om antallet af vindmøller og solceller. For at blive et lavemissionssamfund, skal alle sektorer reducere udledningerne af drivhusgasser betydeligt. For at skabe en effektiv omstilling er der behov for politiske strategier for alle dele af samfundet. Hvis nogle sektorer forsømmer at komme i gang med omstillingen, kan det blive meget dyrt, da hele sektorer dermed senere skal omstille sig på meget kort tid.
I transportsektoren er den grønne omstilling f.eks. kun lige kommet i gang. Transport har i mange år givet anledning til en stabil mængde udledninger. Mere effektive benzin- og dieselbiler, der kører længere på literen, har reduceret energiforbruget pr. km, men det fald, vi burde have set i drivhusgasudledningerne, er blevet opvejet af, at vi kører mere og mere i bil. Derfor skal vi i gang med at skifte benzin- og dieselbiler ud med elbiler. Med en klimapolitisk strategi for transportsektoren burde antallet af elbiler kunne nå op på 500.000 i 2030, men det kræver politisk handling.
Der har i lang tid været stor usikkerhed om afgiftsvilkårene for elbiler, og salget af elbiler er nærmest gået helt i stå. Med en strategi for omstillingen af transportsektoren vil man kunne sætte en klar retning for elbilerne og derved skabe mere stabilitet på markedet. Strategien bør også indeholde planer for, hvad vi skal gøre med busserne og lastbilerne. Her peger Klimarådets analyser på, at man skal omstille den tunge transport til gas, som på sigt kan produceres uden CO2-udledninger.
Vigtigt år
Med den kommende energiaftale tegner 2018 til at blive et utroligt vigtigt år for energi- og klimapolitikken. En ny energiaftale bør udstikke en ambitiøs retning for omstillingen af energisektoren i det næste årti. Klimaforandringerne er den største globale trussel mod menneskehedens fremtid, og med det nuværende globale udslip af drivhusgasser er vi stadig langt fra at kunne undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor skal Danmark ligesom andre lande hæve ambitionerne fremover, for hvis ikke vi kommer op i gear, så når vi ikke at omstille samfundet i tide. Den kommende energiaftale er en oplagt mulighed for at tage fat på udfordringerne.
Foto: Klimarådet / Ulrik Jantzen
