Skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi har indflydelse på måden, vi forbruger energi på. Men hvilken rolle kan borgere og forbrugere spille i omstillingen? Og skal vi spille en rolle? Det er emnet for denne artikel, som tager afsæt i elnettets udfordringer.
Af Toke Haunstrup
Alarmen på mobilen ringer. Det er mandag morgen, og du skal på arbejde. Men først skal ungerne purres, have morgenmad og sendes i skole. Du slukker for alarmen, endnu kun halvvågen.
Inden du svinger benene ud af sengen for at komme i bad, ser du en besked fra din Smart Energi App på telefonen. Den fortæller, at vaskemaskinen i løbet af natten har vasket det tøj, du lagde i maskinen i går aftes, og at det nu er klar til at blive hængt op. Ligeledes fortæller appen, at temperaturen i hjemmet er øget med 1,5 grad her til morgen for at udnytte overskuddet af miljøvenlig el i nettet. Det er den stærke kuling, som får landets vindmøller til at snurre kraftigt. Det har du dog allerede bemærket, da du i nattens løb fik sparket dynen af dig pga. varmen i soveværelset.
”Nå, man må hellere komme i gang med dagens dont!”, sukker du og rejser dig fra sengen. ”Måske jeg skulle starte med at få hængt vasketøjet op – så er det da gjort”.
Selv om ovenstående historie er fiktion, så ligger den ikke langt fra de tanker, som mange ingeniører og energiplanlæggere gør sig om forbrugernes rolle i fremtidens elnet baseret på 100 pct. vedvarende energi. Her er visionen at skabe et intelligent elnet – også kaldet et smart grid på engelsk – hvor forbrugerne løbende tilpasser deres forbrug til den øjeblikkelige produktion af vedvarende strøm. Især produktionen fra solceller og vindmøller har det med at svinge som solen skinner og vinden blæser. Det er en udfordring for fremtidens elsystem – og det er her, at forbrugerne og det ”fleksible forbrug” kommer ind i billedet.
Endnu er der dog hovedsageligt tale om ”ideer på tegnebordet”, om end der på globalt plan hvert år investeres betydelige summer i forskning og udvikling af smart grid-løsninger. I Danmark har der f.eks. været et stort forsøgsprojekt på Bornholm, EcoGrid EU, med bl.a. automatisk styring af varmen i boliger med varmepumpe. Således hævede man temperaturen, når der var høj produktion af vedvarende energi i elnettet, mens den omvendt blev sænket, når der var lav produktion.
Forestillingen er således, at vi som forbrugere på denne måde skal bidrage til at muliggøre indfasningen af den ”uregerlige”, vedvarende energi i elnettet. Enten ved aktivt at tilpasse vores energiforbrug ud fra løbende information gennem f.eks. dynamiske elpriser, som varierer fra time til time, eller ved at tillade eksterne aktører – f.eks. elselskaberne – at styre dele af vores forbrug.
Det bliver dog ikke kun ved fremtidssnakken. For nylig har de danske net-selskaber Radius i Københavnsområdet og NRGi Net i Østjylland, som de første i landet, indført variable priser, som gør det dyrere at bruge strøm i tiden omkring aftensmaden. Danske husholdningers elforbrug topper i dag mellem kl. 17 og 20, hvilket giver udfordringer i forhold til kapaciteten på elnettet, men også mht. at styre balancen mellem produktion og forbrug. De variable priser skal derfor motivere kunderne til at flytte dele af forbruget til andre tidspunkter, f.eks. natten.
Men er folk parate til at påtage sig rollen som ”fleksible” forbrugere? Er det overhovedet praktisk muligt i en hverdag fyldt med øvrige gøremål og hensyn? Og kan man forestille sig andre måder at involvere forbrugere og borgere på i energiomstillingen? Det er emnet for resten af artiklen, som bygger på resultaterne fra to internationale forskningsprojekter, IHSMAG og MATCH, som forfatteren har været en del af.
Hvor fleksibelt er forbruget?
Billig el på tidspunkter, hvor vinden blæser eller solen skinner, skal få os til at flytte tøjvask, opvask, opvarmning mv. til disse timer. Studier af husholdningers daglige adfærd viser dog, at det næppe er så enkelt at gøre i praksis. For det første er det de færreste, der går så meget op i deres energiforbrug, at de løbende følger elpriser og forbrug time for time. For det andet – og nok vigtigst – så er energiforbrug tæt forbundet med vores daglige gøremål. Ingen bruger strøm ”bare for at bruge strøm”. Forbruget er en indlejret del af – og nødvendig forudsætning for – hverdagens aktiviteter. Eksempelvis løber elmåleren, når vi skal hygge os foran fjernsynet, lave aftensmad til familien eller sørger for rent tøj til næste dag. Aktiviteterne er det primære, ikke elektricitetsforbruget. Men skal vi flytte forbruget, skal vi også flytte disse aktiviteter.
Aktiviteterne er samtidig indvævet i dagligdagens tidsrytmer, som ofte bestemmer deres rækkefølge og gør det vanskeligt at flytte dem i tid. For eksempel skal man lave maden før man kan spise den – og familier kan ikke lave aftensmad før forældre og børn kommer hjem eller efter børnene skal i seng.
Også mere ”kvalitative” tidsrytmer i hverdagen spiller en rolle. Mange anstrenger sig for at få overstået dagens gøremål – madlavning, opvask mv. – i de tidlige aftentimer, inden de sidst på aftenen fysisk og mentalt ”gearer ned” ved f.eks. at hygge sig (sammen) i sofaen foran fjernsynet. Aktiviteterne klumpes sammen i timerne omkring aftensmad, hvilket også forklarer, at elforbruget topper her. Det er dog uhyre svært at motivere husholdninger til at flytte aktiviteter fra de hektiske timer til hyggestunden sidst på aftenen, idet denne er næsten hellig tid for de fleste.
Opsplitningen mellem hektiske og rolige timer udfordrer også løsningen, hvor man styrer opvarmningen udefra. Mange sætter pris på, at der er varmt og komfortabelt, når de sidder og slapper af foran fjernsynet, og netop i disse timer er fleksibiliteten mht. at skrue op og især ned for varmen særdeles lille. Således forklarede en 26-årig, kvindelig salgsassistent og deltager i et forsøg med ekstern varmestyring, at efter en lang arbejdsdag og når maden er ryddet af bordet og datteren puttet, så ”har man bare lyst til at slappe af, nyde stilheden og se fjernsyn… Så gider jeg ikke og fryse. Det gider jeg ikke!”
Når man med ideen om smart grid ønsker at tilpasse forbruget til den aktuelle produktion af vedvarende energi, rører man hurtigt ved folks daglige rytmer og komfort. På overfladen kan det lyde simpelt at flytte forbrug og justere folks rumtemperaturer, men farer man for hårdt frem, risikerer man nemt at skræmme folk med dårlige erfaringer.
Hjemmelavet energi
Der er dog også andre måder, hvorpå man som borger og forbruger kan engagere sig i omstillingen af energisystemet. Den måde, der har haft størst gennemslagskraft de seneste år, er at producere sin egen energi. Her er det især solceller, som er slået igennem – og som i dag ses på hustage rundt om i landet. Med udgangen af 2017 var der installeret solceller med en samlet kapacitet på rundt regnet 900 MW i Danmark, hvoraf de godt 100.000 solcelleanlæg på private boliger bidrager med lidt over halvdelen.
Muligheden for at gøre en god investering spiller selvfølgelig en vigtig rolle for husholdningernes beslutning om at investere i et solcelleanlæg. Men det handler ikke kun om at spare penge på elregningen. Mange sætter også pris på muligheden for at kunne producere deres egen strøm – hvad enten det handler om at gøre noget godt for miljøet, at det føles rigtigt at bruge ”sin egen” elektricitet eller at sikre egen forsyningssikkerhed.
Husholdninger, som har opsat solceller efter 2012, er på den såkaldte timebaserede nettoafregning, hvilket betyder, at de for hver time afregnes for den mængde energi de netto har forbrugt eller leverer til elnettet. Det betyder, at hvis solcellerne producerer mere energi end husholdningen bruger, så tjener husholdningen penge på at levere overskuddet til nettet. Og omvendt: Hvis forbruget er større end produktionen inden for en time, så betaler husholdningen for nettoforbruget. Afregningsprisen for at sælge til nettet er dog for de fleste husholdninger væsentligt lavere end prisen for at købe el. Det betyder, at man tjener langt mindre ved at sælge energien end man sparer ved at forbruge den selv. Det har fået en del solcelleejere til at flytte noget af deres forbrug til dagtimerne, hvor solcellerne producerer. Et eksempel er en 60-årig museumsinspektør fra Nordjylland, som fortæller, at han og hans kone nu kører opvaske- og vaskemaskinen i dagtimerne. Han forklarer om årsagen: ”Det er jo den her blanding... Der er noget økonomi, men også den her tilfredshed ved at sige… Det vi gør nu, det har vi selv produceret strømmen til... Og lige hvad der vejer tungest, det ved jeg faktisk ikke...”
Det er altovervejende tøj- og opvask, som husholdningerne flytter. Undersøgelser viser dog en særlig kønsproblematik, som skyldes, at det i heteroseksuelle parforhold som oftest er manden, som går op i løbende at følge solcellernes produktion, mens det fortsat er kvinden, der oftest udfører tøj- og opvask – og som i givet fald skal indarbejde de nye rutiner. Heri ligger en udfordring, som eksempelvis kom til udtryk i følgende dialog fra et interview med et forældrepar i midten af 20’erne. Parret blev spurgt, hvorvidt de tænker over, hvornår de forbruger el:
Manden: Det gør jeg i hvert fald... Det tænker jeg på...
Kvinden: Altså, så farer du rundt i huset og...
Manden: Nej, så sørger jeg bare for, at hvis vi har noget, der skal vaskes, så kommer det i gang...
Kvinden: Og så er det mig, der skal få det i gang (ler)…
Eksemplet viser, at det at flytte forbrug i tid spiller ind i de eksisterende relationer i familierne. Det er endnu en kompleksitet, som man generelt skal tage højde for i designet af det fleksible energiforbrug.
Mens det kan være op ad bakke at bruge dynamiske elpriser til at motivere folk til at flytte forbrug, så synes det at producere sin egen energi at virke langt mere engagerende. Det kan virke som en ”trigger”, der får husholdningerne til at overveje mønstrene i deres eget forbrug og mulighederne for at ændre disse. Det gælder dog hovedsageligt husholdninger på timebaseret afregning.
Interview med danske solcelleejere viser også, at mange er interesserede i at få installeret et hjemmebatteri, så de kan lagre overskudsenergien fra solcellerne til de timer, hvor solen ikke skinner. Prisen på batterier er dog endnu for høj for det fleste – men der synes ingen tvivl om, at hvis priserne på et tidspunkt kommer langt nok ned, så kan kombinationen af solceller og hjemmebatteri pludselig blive det nye, store investeringsobjekt for danske husejere. Et eksempel er en 77-årig tidligere arbejdsmand fra det sønderjyske, som drømmer om at få et batteri, så han og konen kan være selvforsynende, uafhængige af elselskabet og også være sikret, når det ”store bang det kommer og det hele svigter”.
Den rette vej at gå?
Er involvering af borgerne i energiomstillingen via fleksibelt forbrug og egenproduktion af vedvarende energi den rette vej at gå? Udfordringen med i praksis at få husholdningerne til at flytte forbrug kunne tale imod. På den anden side er egen energiproduktion noget, der engagerer mange.
Svaret afhænger desuden af, hvilket perspektiv man anlægger. Set fra et systemperspektiv, hvor målet er at optimere energistrømme og effektiviteten af hele landets energiforsyning, kan det være uhensigtsmæssigt at satse på smart grid-løsninger målrettet husholdninger. Frem for at boligejerne investerer i deres egne solceller, bør samfundet i stedet investere i store og effektive fællesanlæg. Det samme gælder for batteriløsninger (i det omfang at det overhovedet er en økonomisk og teknisk fornuftig løsning). Og solcelleejerne bør ikke flytte deres eget forbrug til om dagen, hvor det overordnede elnet faktisk har brug for solcellestrømmen til at holde virksomheder og kontorer kørende.
Kritikken er relevant og logisk set fra et systemperspektiv. Men samtidig står det i kontrast til husholdningernes logik, hvilket kan udgøre en udfordring i energiomstillingen. Hvordan forklarer man eksempelvis solcelleejere, at de – set fra et systemperspektiv – skal flytte forbrug til nattetimerne for at optimere den samlede udnyttelse af vedvarende energi, og altså ikke må flytte forbrug til dagtimerne for at udnytte den vedvarende energi, de selv producerer? Det kræver dyb indsigt i energisystemet, for at forstå logikken i dette.
En alt for ensidig systemfokusering risikerer desuden at overse vigtigheden af borgernes muligheder for aktivt at engagere sig i energiomstillingen, ikke mindst i forhold til produktion af energi. Når borgere installerer solceller på taget eller opstiller en husstandsmølle for enden af haven, er der tale om en demokratisering og ”almengørelse” af vedvarende energi. Det bringer så at sige energiomstillingen ”ned i øjenhøjde”, så det ikke kun er store energiselskaber som svenske Vattenfall og danske Ørsted (tidl. DONG Energy), der opstiller møller til lands og til vands (se også artiklen Kystnære vindmøller - en folkesag? i dette nummer /red.). I bredere forstand kan denne demokratisering spille en vigtig rolle for legitimeringen af samfundets investeringer i omstillingen til vedvarende energi. Samtidig bidrager det til at løse kapitalbehovet knyttet til energiomstillingen, når borgerne investerer egne penge i solceller og vindmøller.
Skal vi fremme en hurtig og gennemgribende omstilling væk fra fossile brændsler, er vi nødt til at finde måder at forene systemperspektivets fokus på overordnet optimering af energistrømme med hvad der giver mening og skaber engagement set fra borgernes dagligdagsperspektiv.
BOKS: Omstilling via lokale fællesskaber
Artiklens fokus er på mulighederne for at engagere individuelle borgere og husholdninger i energiomstillingen. Mange taler dog for, at vi snarere skal engagere borgere via lokale fællesskaber, hvor folk går sammen om eksempelvis decentrale, vedvarende energianlæg (f.eks. solvarme til fjernvarme, solceller eller biogas). Vi har i Danmark en lang tradition for netop denne type af lokalt forankret fælleseje.
NOAH har bl.a. været med i et større europæisk projekt om fællesejet lokal energiforsyning – læs mere på hjemmesiden for projekt Community Power.
Foto: Toke Haunstrup
