Anmeldelse af den seneste bog fra engelske Guy Standing, som udforsker grundtrækkene og mekanismerne i rentekapitalismen.

Af Erik Christensen

Den engelske økonomi-professor Guy Standings ærinde i sin nye bog The Corruption of Capitalism er at afdække de grundtræk og mekanismer i den nye form for kapitalisme, som i den ene ende har skabt en lille elite af ekstremt rige og i den anden ende en ny prekariatsklasse.
    Han kalder den en rentier- eller rentekapitalisme. Hvad betyder det? En rentier i dag er en person, som modtager indkomst fra besiddelse af aktiver i modsætning til at få indkomst fra lønarbejde. Man kan modtage renteindkomst fra alle former for ejerskab og kontrol af aktiver, som er knappe naturligt eller kunstigt skabt – f.eks. jord, ejendom, intellektuel ejendom eller forskellige former for finansielle transaktioner. Rentier-aspektet ved kapitalismen er i de sidste 30 år vokset svulstagtigt.
    Guy Standings hovedtese i bogen er, at der med rentekapitalismen er blevet skabt et nyt indkomstfordelingssystem, og at velfærdsstatens indkomstfordelingssystem reelt er brudt sammen. Rentekapitalismens opblomstring skyldes ændringer i kapitalismen. Siden 1995 er intellektuel ejendomsret blevet den primære kilde til renteindkomst igennem patenter, varemærker, copyright og designrettigheder. Dernæst er rentier-aspektet ved kapitalismen blevet styrket af forskellige former for subsidiering af kapitalen. Derudover har den intensiverede udplyndring af de forskellige former for fælleder, der er blevet kommercialiseret og privatiseret, samt skabelsen af en ny platformskapitalisme forstærket rentekapitalismen. Og alle disse årsager til udviklingen af rentekapitalismen kunne ikke have fået lov til at virke, hvis de moderne såkaldte demokratiske stater ikke var blevet korrumperet af magtfulde kapitalistiske rentier-interesser.
    Det kapitalistiske rentiersystem er uretfærdigt, men også ustabilt, hvorfor Standing diskuterer forskellige muligheder for ændringer af systemet.
    Guy Standing mener, det er vigtigt at skabe en institutionel struktur, der fjerner nogle renteindkomster, reducerer andre og endelig omfordeler nogle tredje til nye demokratiske fonde.
Desuden er det centralt at genskabe de forskellige fælleder i forskellige offentlige organisationsformer og sikre, at renteindtægterne fra disse tilfalder fællesskabet. Fællederne er grundlaget for det nye indkomstfordelingssystem.
    Efter Standings opfattelse bør der være to piller i det nye indkomstfordelingssystem: En uafhængig, demokratisk styret og klart gennemskuelig statslig investeringsfond og et udviklet basisindkomstssystem byggende på sociale dividender fra denne fond.
    Hvilke klasser kan blive forandringsagenter i forhold til dette system? Nogle mener, at den gamle arbejderklasse stadig er den aktør, som kan omstyrte eller ændre kapitalismen. Standing ser den som svækket og tilbageskuende. For ham at se kan det ikke blive andet end den nye klasse, prekariatet, fordi den er den mest udsatte gruppe under rentekapitalismen. Det er den voksende gruppe, der lever af deltids-, kortids- eller vikaransættelse og ikke kan se frem til at blive del af den gamle arbejderklasse.
    Standings syn på arbejderbevægelsens forskellige organisationer forekommer dog ambivalent. På den ene side erklærer han sig som tilhænger af en stærk fagforeningsbevægelse og synes at have store forventninger til mulighederne for faglig organisering af prekariats-arbejderne på de digitale platforme og skabelsen af nye kollektive organisationsformer. På den anden side afskriver han arbejderbevægelsen som værende en bevægelse, der er defensiv og tilbageskuende og knyttet til lønarbejdet.
    Standings forslag om at udforme en basisindkomst som en fondskonstruktion med en social dividendeudbetaling kunne måske inspirere til at genoplive og gentænke den gamle ide om økonomisk demokrati (ØD) fra slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.

Guy Standing
The Corruption of Capitalism
– Why Rentiers Thrive and Work Does Not Pay
368 sider
Biteback Publishing 2016