Bæredygtig omstilling kræver gennemgribende forandringer i samfund, økonomi og levevis. Men hvor skal man begynde? I Østjylland har en gruppe borgere taget fat fra neden og med afsæt i det lokale. Her følger historien om Omstilling Ry.
Toke Haunstrup
”Til sidst stod bonden alene tilbage med snorene hængende ned fra hænderne!” Sådan slutter Maria Temponeras, biolog og skolelærer fra Ry, fortællingen om den øvelse, som Omstilling Ry gennemførte i forbindelse med et Visionsmøde i vinteren 2011.
Mødet indledtes med, at de omkring 100 fremmødte lokalborgere blev delt i mindre grupper, som stillede sig i rundkredse. Hver deltager i en gruppe blev herefter tildelt en rolle svarende til de erhverv, som fandtes i de mindre bysamfund før industrialiseringen for alvor brød igennem i sidste århundrede. En var bødker, en anden smed, en tredje brygmester, en fjerde mejerist, en femte bonde og så videre. Herefter gennemspilledes handlen i lokalsamfundet, sådan som det fandt sted på den tid. Brygmesteren bestilte tønder fra bødkeren, bødkeren tømmer fra savværket, bonden skulle have smeden til at udføre smedearbejde for sig og bryggeriet købte malt af bonden… For hver handel blev der trukket en snor, og til sidst var alle forbundne på kryds og tværs af rundkredsen. Dermed skabtes et billede på de tætte forbindelser i de tidligere lokalsamfund.
Øvelsens anden del gennemspillede udviklingen fra midten af sidste århundrede, hvor lokale erhverv efterhånden forsvandt. Først lukkede bødkeren, og snorene til bødkeren blev klippet over. Dernæst fulgte de øvrige erhverv én for én, og til sidst stod kun bonden tilbage.
Øvelsen med garnnøglet er på mange måder illustrativ for tankegangen bag Omstilling Ry, som Maria Temponeras har været aktiv i siden starten i 2010. Den viser, hvordan den strukturelle udvikling har forandret de mindre lokalsamfund fra levende områder med tæt samhandel og en mangfoldighed af erhverv til i dag at være præget af ganske få erhverv. Tilbage er stort set kun landbruget i form af få, men store, bedrifter med få beskæftigede.
Kritikken af lokalsamfundenes og den lokale produktions erosion står centralt i Maria Temponeras beskrivelse af tankerne bag Omstilling Ry. Noget er gået tabt. Noget, som er vigtigt, når vi skal tackle omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det handler om betydningen af en robust lokaløkonomi, stærke fællesskaber og – ikke mindst – et livskraftigt lokalsamfund.
En fremtid uden olie
Omstilling Ry er en del af den internationale bevægelse Transition Towns, som med udspring i den sydengelske by Totnes har vundet udbredelse i mange lande. Transition Town bevægelsen – eller Omstillingsbevægelsen, som den også kaldes – tager afsæt i erkendelsen af, at vi må frigøre os fra forbruget af fossile brændstoffer. Af hensyn til klimaet og for at ruste os til stigende energipriser og energimangel i kølvandet på at de fossile brændstoffer bliver knappe.
Uafhængighed af olie og andre fossile brændstoffer forudsætter imidlertid en grundlæggende omstilling af samfund, økonomi og levevis – og her står det lokale engagement centralt for Omstillingsbevægelsen. Levende lokalsamfund udgør forudsætningen for at kunne skabe robuste samfund, der kan tackle den nødvendige omstilling.
Begyndelsen
Tine Sædholm Pedersen er en anden af initiativtagerne til Omstilling Ry. Hun fortæller, at de kom i gang i 2010 efter at den tredje af initiativtagerne havde læst en artikel om Transition Towns i Dagbladet Information. ”Hun tænkte, at det skulle vi også gøre i Ry. Hun samlede en lille gruppe – og så var vi i gang!”
Der skulle dog gå næsten et år, før de første konkrete tiltag blev søsat. Initiativgruppen brugte dette år på at læse og diskutere litteratur om bæredygtig omstilling og Transition Towns. Især fødevarer var i fokus, og et af de første konkrete resultater af gruppens arbejde blev en lille folder med 10 gode grunde til at købe lokalt fremstillede fødevarer. Maria Temponeras fortæller: ”Det var et års hårdt benarbejde, hvor vi mødtes hyppigt i vores lille gruppe samtidig med at vi uddelte foldere og talte om nødvendigheden af omstillingen med snart sagt enhver vi mødte på vor vej”. Der blev også opbygget en mailliste med interesserede – heriblandt deltagerne på det første offentlige møde, som gruppen arrangerede i efteråret 2010.
Det indledende benarbejde mundede ud i, at initiativgruppen i januar 2011 arrangerede et officielt opstartsmøde for Omstilling Ry med deltagelse af hen ved 100 lokale borgere. På mødet udfoldede diskussionerne sig i en række emnegrupper om trafik, energi, fødevarer og byggeri. Engagementet var stort og stemningen høj. Mange ideer og tanker kom på bordet og der dannedes en række arbejdsgrupper, som efter mødet skulle arbejde videre med ideerne.
Maria Temponeras mindes, hvordan hun efter mødet tænkte: ”Nu kører det bare!”. Men det viste sig at være et stort arbejde at holde grupperne kørende og dampen oppe. Nogle grupper er velfungerende og initiativrige, mens andre har svært ved at finde fremdrift.
Status i dag
Siden opstartsmødet har der været afholdt flere offentlige arrangementer. Det mest succesrige – målt på deltagerantal – var energimessen i 2012, hvor man kunne blive klogere på alt lige fra vandbesparelse over økologisk øl til efterisolering – og se elbilen Tesla. Arrangementet trak omkring et tusind besøgende og blev gennemført med hjælp fra omkring et hundred frivillige. Energimessen betød samtidig, at Skanderborg kommune, som Ry ligger i, fik øjnene op for Omstilling Ry som en ny, aktiv kraft i lokalsamfundet. Det nye samarbejde har bl.a. udmøntet sig i, at Omstilling Ry har fået til huse i det lokale foreningshus i Ry, hvilket også har givet mulighed for at uddybe kontakterne til resten af foreningslivet i området.
Om status for Omstilling Ry siger Tine Sædholm: ”Vi har en studiekreds, en åben spiseklub med vegetarisk mad og er en del af foreningshuset i Ry, hvor vi også har fået lov at sætte vores præg på husets lille have med spiselige planter. I efteråret 2013 går vi i gang med at etablere en 3.000 kvadratmeter stor skovhave for at vise en mere bæredygtig vej til fødevarer. Desuden har vi en foredragsgruppe, som arbejder på at udbrede kendskabet til omstilling. Vi arrangerer derudover tre stormøder årligt med klimavenlig fællesspisning og foredrag og filmforevisninger.”
Første skridt på en lang rejse
Meget er sket på tre år, og mange projekter er sat i søen. Men set udefra ligner Ry og omegn fortsat så mange andre landområder i Danmark. Så hvor stort et gennemslag har Omstilling Ry haft indtil nu? Og hvordan måler man i det hele taget succes for en omstillingsby?
Tine Sædholm fortæller, at de generelt møder megen velvilje og engagement fra folk. ”Men alligevel kan det knibe, når det gælder, fordi folk selvfølgelig har meget i deres liv. Vi er alle klar over, hvor vigtig omstillingen er – derfor opleves det også ind imellem som om, det går alt for langsomt. Vi skal lære at være glade for det, der sker.”
Netop dette at værdsætte de faktiske resultater – hvor små de end kan synes i forhold til det overordnede mål – hører til grundtankerne i Omstillingsbevægelsen. Den store omstilling handler om et langt og sejt træk, hvor ikke kun vaner og strukturer skal ændres. Tine Sædholm: ”Det handler også om øget bevidsthed. Så selvom vi ind imellem gribes af følelsen af, at det går alt for langsomt, skal vi huske på den indre omstilling, der også sker, og som forhåbentlig fører til andre handlemønstre rundt om i hjemmene.”
Maria Temponeras ser også omstillingen i et langt tidsperspektiv, hvor styrkelsen af lokale fællesskaber og ændrede tankemønstre er et første vigtigt skridt på vejen til målet: ”Det giver meget, at folk er med til at lave noget i fællesskab. Og samtidig er det nemmere for folk at engagere sig i konkrete ting frem for overordnede temaer. Energimessen er et eksempel på det.” Succes handler for Maria Temponeras om at få folk til at tænke over, hvilken indflydelse man som enkeltpersoner og som gruppe har på fremtiden og lokalsamfundet – og om at gøre op med den afmagt, som mange føler over for klimaspørgsmålet. ”Når der kommer en husmor på 50, som gerne vil dyrke grøntsager i haven i stedet for stauder, så synes jeg, det er fantastisk fedt! Det spændende ved Transition Towns er, at det kombinerer drømmene og det lange syn med det korte og konkrete sigte.”
Hvorfor Ry?
Også andre steder i landet har man forsøgt at skabe omstillingsbyer, men med varierende held. Så hvorfor synes det at lykkes bedre netop her i Ry?
”Vi ligger jo lige midt i Spelt-bæltet”, spøger Maria Temponeras – med henvisning til at Ry ligger i et område fra Aarhus i nord over Ry til Vrads mod vest, som er kendt for mange initiativer af den mere ”skæve” og miljøorienterede slags. Hun tilføjer dog også en anden – og måske mere gyldig – forklaring, som hænger sammen med størrelsen af lokalsamfundet: ”Det er simpelthen nemmere at skabe følelsen af, at der sker noget og at man er med til at gøre en forskel i et lille samfund end i en storby.”
Historien om Omstilling Ry efterlader dog indtrykket af, at det i høj grad også handler om personligt engagement og flair for organisering. De tre initiativtagere fremstår som engagerede kvinder med et solidt netværk i lokalområdet. Samtidig har det også haft stor betydning, at der helt fra starten blev etableret en god praksis i forhold til det organisatoriske. Maria Temponeras fortæller, at det fx handler om at undgå at møder trækker i langdrag, at sikre mulighed for at deltagernes børn kan blive passet under møderne, at kombinere møder med aftensmad eller at huske at indsamle navne og emailadresser på deltagerne i offentlige møder til brug for en mailliste. En vedligeholdt mailliste er i det hele taget et stort aktiv: ”Hvis nogen har en idé, så kan det hurtigt blive spredt via maillisten, og du kan finde ud af, om andre er interesserede i ideen.” Alt i alt enkle og klassiske eksempler på god organisering – men dyder, som desværre alt for ofte glemmes eller underprioriteres!
Sund fornuft
For både Tine Sædholm og Maria Temponeras er det vigtigt at understrege, at omstillingen til et bæredygtigt samfund skal være et bredt projekt, uafhængigt af traditionelle politiske opdelinger. Tine: ”Vi har fået slået os godt fast her på egnen og bliver anerkendt for det vi gør, og det samarbejde vi har med andre foreninger og kommunen. Men der er stadig folk i Ry og omegn, som ikke har hørt om Omstilling Ry. Så det er en vedvarende opgave at gøre opmærksom på, at vi har et omstillingsinitiativ i Ry og være åbne nok, så alle kan føle sig som en del af det og få mod og lyst til at bidrage. Der er en fare for, at det bliver lidt for frelst og venstreorienteret.”
Det kan også formuleres ganske kort. For Maria handler levedygtige lokalsamfund og sikring imod alvorlige klimaforandringer ganske enkelt om ”sund fornuft!”.
Ry
Ry er en mindre stationsby i Østjylland med knap 6.000 indbyggere. Ry er en ung by, som opstod omkring stationen Rye Mølle på banen mellem Skanderborg og Silkeborg, der åbnede i 1871. Ry udgør i dag en del af pendlingsoplandet til Aarhus og er nok mest kendt for sin naturskønne beliggenhed ved Gudenåen og søerne i det bakkede Søhøjland.
Transition Towns
Kritikken af et samfund baseret på et højt forbrug af fossile brændstoffer og andre ressourcer står centralt i Transition Town bevægelsen – også kaldet Omstillingsbevægelsen. Målet er bæredygtige, robuste og levende lokalsamfund med et lavt ressourceforbrug og en stærk lokaløkonomi. Dette skal opnås gennem at styrke lokalsamfund og lokale fællesskaber og øge bevidstheden om klimaproblemet og vækstsamfundets negative sider. Der tales derfor om både en ”indre” og en ”ydre” omstilling.
Læs mere om Omstillingsbevægelsen i Niels Johan Juhl-Nielsens kapitel Omstilling fra neden i bogen Modvækst – Omstilling til fremtiden (udgivet af Hovedland og NOAH i 2011). Artiklen kan downloades fra hjemmesiden for NOAH Modvækst.
Se også hjemmesiderne for Omstilling Danmark og Det Internationale Transition Netværk.
