Af Sussanne Blegaa, redaktionen
”Det er ganske udmærket, at vores lands befolkning ikke forstår vores bank- og pengesystem, for hvis de gjorde, så tror jeg der ville komme revolution inden i morgen tidlig.” Det skulle den amerikanske industrimand Henry Ford engang have sagt. Sociologen Ole Bjerg har åbenbart sat sig for at bidrage til den revolution, for med hans nye bog giver han en på dansk nødvendig og letlæselig introduktion til emnet. Han argumenterer for, at både finans- og gældskrisen er symptomer på, at der er noget fundamentalt galt med vores pengesystem, og at en omstilling af pengesystemet er et stort demokratisk projekt.
Meget få medier eller økonomer i Danmark diskuterer helt basale spørgsmål som Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? Og hvem burde lave dem? Og hvad betyder det for samfundsøkonomien? På engelsk findes dog allerede en del litteratur.
De fleste regner sikkert med, at det er Nationalbanken, der laver pengene eller i hvert fald kontrollerer pengemængden. Men vi bruger sjældnere og sjældnere Nationalbankens sedler og mønter og i langt højere grad betalingskort og andre elektroniske pengeoverførsler. Faktisk udgør sedler og mønter i dag kun 6 pct. af den danske pengemængde. Resten er elektroniske penge skabt ud af den blå luft af de private banker, hver gang de låner penge ud. Penge og gæld går altså hånd i hånd, som det forklares i bogen, og er begge eksploderet voldsomt de senere år. På samme tid er Nationalbankens muligheder for at styre pengepolitikken blevet stærkt svækket i takt med den liberalisering af finansmarkederne og pengepolitikken, som er EU's politik.
Nationalbanken bør skabe alle pengene og gøre det uden samtidig gældskabelse. De private bankers virksomhed skal ændres. Det er bogens vidtrækkende reformforslag, som forklares konkret og i de fleste tilfælde letforståeligt, selv om den foreslåede reform af de private banker nok kræver yderligere uddybning. Bogens fokus på bankernes fortjeneste ved pengeskabelsen som en begrundelse for en pengereform virker heller ikke overbevisende, bl.a. fordi der end ikke antydes en størrelse af denne fortjeneste. Men Ole Bjerg står ikke alene med forslaget om at lade nationalbankerne skabe pengene. Det blev fremsat allerede i 1936 i ”The Chicago Plan” og støttes af et opsigtsvækkende ”Working Paper” af Den Internationale Valutafond (IMF) fra 2012. Reformbevægelsen ”Positive Money” har samme dagsorden og har allerede bredt sig fra Storbritannien til mange andre lande inklusive Sverige og Finland.
I korte kapitler begrunder bogen behovet for en pengereform gennem gode forklaringer på, hvordan den private pengeskabelse forstærker de økonomiske konjunkturer, både når det går op og ned. Det er en ond spiral. Samtidigt svækkes statens mulighed for at føre en stabiliserende, keynesiansk politik af kravet om at låne pengene på finansmarkederne, som kræver større rentebetaling af staten, når statens gæld vokser. Igen en ond spiral.
Så glem alt om, at økonomi er svært og kedeligt. Det er det ikke i Ole Bjergs version. Viden og diskussion om økonomi er derimod uomgængeligt i arbejdet frem mod et bæredygtigt og demokratisk samfund. Bogen kan varmt anbefales.
Ole Bjerg: Gode penge – Et kontant svar på gældskrisen. 100 sider. Vejl. pris 129,95 kr. Informations forlag, 2013.
