Den psykologiske trivselsforskning peger på, at når først et grundlæggende materielt niveau er nået, så er de vigtigste faktorer for trivsel immaterielle. Disse faktorer kan således danne basis for bæredygtig trivsel, da de alle har det tilfælles, at de potentielt set kan adresseres uden et stort ressourceforbrug. Dette betyder dog ikke, at ubæredygtige aktiviteter ikke kan skabe trivsel, for det kan de. Her er fokus dog på at sætte barren højere og se på, hvordan vi kan skabe både trivsel og bæredygtighed.

Af Simon Nygaard og Simon Kabins

I Danmark ligger vi i den absolutte verdensklasse, hvad angår vores placering ved målinger af lykke og livstilfredshed. Men desværre indebærer vores livsstil et ressourceforbrug, som ikke er økologisk bæredygtigt.
     FN anslår, at der i 2050 vil være ca. 9 milliarder mennesker på jorden, hvoraf 200 millioner er klima- og ressourceflygtninge. Endvidere vil der på dette tidspunkt ifølge Verdensnaturfonden mangle grundlæggende ressourcer som mad, rent drikkevand, landsbrugsjord, og visse vigtige mineraler og metaller mange steder i verden. Set i et trivselsperspektiv er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Hvis ikke vi vil gå på kompromis med hverken vores kortsigtede eller langsigtede trivsel, er der behov for at finde ud af, hvordan vi kombinerer en høj trivsel med et væsentligt lavere ressourceforbrug. Der er brug for, at vi finder ud af, hvordan vi skaber bæredygtig trivsel.
     Ofte er det teknologiske løsninger der er i fokus, når der arbejdes på at skabe bæredygtig trivsel. Kort sagt forsøger vi at fortsætte vores nuværende livsstil med renere og smartere teknologier og systemer. Meget tyder dog på, at vi med fordel kan supplere den teknologiske omstilling med en indre omstilling. Det vil sige et øget fokus på, hvordan vores tanker, følelser, drømme, intentioner osv. påvirker omstillingen. Et øget fokus på de indre aspekter af omstillingen indebærer blandt andet, at vi forholder os kritiske til vores nuværende personlige og samfundsmæssige forståelse af ”det gode liv”.

”Det gode liv” som vækst i BNP og forbrug
I dag forstås både ”det gode liv” og ”det gode samfund” i vid udstrækning i forhold til vores mulighed for at forbruge og producere mere. Økonomisk vækst målt som BNP udgør på mange måder målet for vores samfunds udvikling og fremgang. Det kommer f.eks. til udtryk, når vi af politikerne opfordres til at ”svinge dankortet” for at få hjulene i gang. Dette kan imidlertid virke paradoksalt, når meget peger på, at økonomisk vækst både gør os mindre bæredygtige og ikke øger vores gennemsnitlige nationale trivsel nævneværdigt.
     Selvom vi har fordoblet vores bruttonationalprodukt (BNP) siden starten af 1970’erne, er vores trivsel kun steget marginalt i samme periode. Vi får altså meget lidt lykke for pengene – og ikke mindst for de ressourcer vi forbruger. Hvis målet er bæredygtig trivsel, er der brug for at udvikle supplerende og mindre ressourcekrævende forståelser af, hvad et godt liv er. Til dette formål kan den psykologiske trivselsforskning anvendes.

Trivselsforskningen
Den psykologiske trivselsforskning peger på, at når først et grundlæggende materielt niveau er nået, så er de vigtigste faktorer for trivsel immaterielle. Disse faktorer kan således danne basis for bæredygtig trivsel, da de alle har det tilfælles, at de potentielt set kan adresseres uden et stort ressourceforbrug. Dette betyder dog ikke, at ubæredygtige aktiviteter ikke kan skabe trivsel, for det kan de. Her er fokus dog på at sætte barren højere og se på, hvordan vi kan skabe både trivsel og bæredygtighed.

Grundlæggende psykologiske behov
Et af de elementer, som kan bruges til at skabe bæredygtig trivsel, kan hentes inden for forskningen i de grundlæggende psykologiske behov. Med den såkaldte selv-determineringsteori antages det, at alle mennesker på tværs af alder, køn, kultur osv. er i besiddelse af tre grundlæggende psykologiske behov. Disse er behovene for at opleve autonomi, kompetence og relaterethed, og de har det tilfælles, at deres opfyldelse vil lede til en øget trivsel. Endvidere har de det tilfælles, at de kan imødekommes på en måde, som potentielt er bæredygtig.
     Der er ikke noget til hinder for, at person A uddanner sig til at kunne bygge sit eget hus af genbrugsmaterialer og med et minimum af gæld, så han efterfølgende i højere grad selv kan bestemme, hvor meget han vil arbejde, og hvor meget han vil holde fri, fordi han er relativt økonomisk uafhængig. Hvis det er den måde, hvorpå person A oplever autonomi, vil det alt andet lige føre til trivsel. Person B kan have det helt anderledes. Hun oplever sig måske fri og selvbestemmende ved at have råd til at skifte bilen og garderoben, når det passer hende, og hun vælger derfor at arbejde meget for at kunne opretholde sit forbrug. Eller måske er det netop igennem sit arbejde, at hun oplever autonomi, mens det store forbrug blot er en biting. Fra et trivselsperspektiv kan både person A og B på hver deres måde opleve en høj grad af autonomi. Men set med bæredygtighedsbriller er person A’s autonomi-fremmende aktiviteter mere bæredygtige end B’s.
     Et andet eksempel kan være den måde, hvorpå person A og B tilfredsstiller deres behov for relaterethed. For eksempel kan det være, at A bor tæt på sin familie, og derfor kan cykle, når han besøger dem. Og det kan være, at B på grund af sit arbejde er flyttet fra Aarhus til København. Men at hun ikke vil gå på kompromis med, hvor meget hun ser sine forældre og søskende (relaterethed), og derfor jævnligt flyver eller tager bilen til Aarhus. Igen formår begge personer at tilfredsstille deres behov for relaterethed, men person A gør det på en måde, som er mere bæredygtig end person B.
     Forskellige aktiviteter kan altså tilfredsstille de samme psykologiske behov, og dermed have den samme effekt på trivsel, men med forskellig effekt på bæredygtighed. Dette betyder, at det er en mulighed at inddrage behovstilfredsstillelse mere direkte, når vi ønsker at udvikle vores forståelse for, hvordan vi kan skabe gode liv for færre naturressourcer.

Værdiorientering
Også vores værdiorientering er relevant, hvis målet er at skabe bæredygtig trivsel, da nogle typer af værdier hænger sammen med både en højere grad af trivsel og en højere grad af bæredygtighed. Værdiorientering henviser til de værdier, vi orienterer os efter og finder vigtige i vores liv, og derfor påvirker vores værdiorientering vores holdninger og handlinger og dermed også vores grad af bæredygtig trivsel.
     I forhold til at skabe bæredygtig trivsel er der særligt to typer af værdiorienteringer, som er relevante. Disse kaldes henholdsvis intrinsiske og ekstrinsiske værdiorienteringer. Hvis man er relativt intrinsisk værdiorienteret, lægger man primært vægt på selvaccept, fællesskab, universalisme og nære relationer. Hvis man er relativt ekstrinsisk værdiorienteret, lægger man primært vægt på at være populær, at tjene mange penge samt at se godt ud i andres øjne. Det er ikke sådan, at man enten har intrinsiske eller ekstrinsiske værdier. I store træk er vi alle sammen i besiddelse af begge, men der er forskel på menneskers relative værdiorientering, dvs. om de orienterer sig primært efter de intrinsiske eller ekstrinsiske værdier.
     Den psykologiske forskning viser, at en orientering efter de intrinsiske værdier hænger sammen med eller fremmer høj trivsel. De intrinsiske værdier er netop navngivet efter, at de tilfredsstiller ovennævnte intrinsiske behov (autonomi, kompetence og relaterethed), der som nævnt hænger sammen med en øget trivsel. Samtidigt kan det også konstateres empirisk, at mennesker med en høj grad af intrinsisk værdiorientering har en højere grad af bæredygtige holdninger og handlinger. Dette er et eksempel på, hvordan den psykologiske forskning i årsagerne til trivsel kan bruges til at igangsætte en indre omstilling, hvor vi udfordrer, udvikler og supplerer eksisterende forståelser af, hvad et godt liv er. Hermed er det tilsyneladende muligt både at øge vores trivsel og nedsætte vores ressourceforbrug og herved tage et skridt i retning af at virkeliggøre bæredygtig trivsel.

Er bæredygtig trivsel en reel mulighed?
Selvom dette er et skridt i den rigtige retning, rejser det en række nye og kritiske spørgsmål. Et af disse er, om 100 pct. miljømæssigt bæredygtig trivsel reelt er muligt. Som forbruger er det vanskeligt at se, hvordan vi i dag skulle kunne nedsætte vores ressourceforbrug til et fuldstændigt miljømæssigt bæredygtigt niveau, uden at det ville påvirke vores trivsel negativt. Hvad der er vigtigst at fokusere på til en start er dog, at trivselsforskningen peger på, at vi kan nedsætte vores ressourceforbrug betydeligt og samtidigt bevare eller måske endda øge vores nuværende trivselsniveau. Så selvom det måske ikke kan redde verden fra en menneskelig katastrofe på længere sigt, så vil det alt andet lige gøre en positiv forskel her og nu.

Dele af denne artikel er kraftigt inspireret af S. E. Nygaard & J. Tønnesvang: ”Bæredygtig trivsel – et integrativt perspektiv”. Psyke & Logos, december 2013.

Foto: Seth Anderson, Creative Common Licence